SEVASTOPOL

Sevastopol er den sydligste by i Ukraine. Den ligger på den fascinerende halvø Krim, som er omgivet af det Sorte hav. 

Byens kyst har mange smukke bugter.

Klimaet i Sevastopol er subtropisk, så havet er varmt fra juni til oktober. Omkring Sevastopol er der mange forskellige strande: med sand ved ikke dybe bugter og med rullesten omgivet af klippevægge. 

Sebastopol har en meget spændende historie. For mere end 2500 år siden, længe inden Sebastopol, lå her en græsk by med navnet Hersones. Byen eksisterede indtil slutningen af ​​det 14. århundrede. Dens historie er en del af historien om det antikke Grækenland, antikkens Rom og Byzans. 300 år efter blev en ny by bygget omkring ruinerne af Hersones, som nu er et stort historisk arkæologisk fredningsområde midt i byen.

I året 988 blev den russiske konge Vladimir døbt i Hersones. Fra denne dato blev kristendommen statsreligion i Rusland. På denne plads står nu den smukke Vladimir katedral.

Folk kalder Sebastopol "en stolthed af russiske marine." Byen forsvarede sig heroisk omringet af fjenden to gange. Det første forsvar startede 13.09.1854 og varede 349 dage. Det var krigen mellem Rusland og en koalition af Tyrkiet, England og Frankrig. Folk var så imponeret over heltemodet af Sebastopol, at efter Krimkrigen, dukkede navnet "Sebastopol" op i forskellige dele af verden. I USA, Canada, Australien, Frankrig, England og andre lande, opstod byer, alléer, pladser, cafeer opkaldt efter denne by.

Sevastopolsk boulevard i Paris

Cafe Sevastopol i København

Sebastopol har mange historiske monumenter. Et af dem er monumentet for sunkne skibe, som er afbildet på byens våbenskjold. Omkring 20 skibe blev sænket i Sebastopol bugten i 1855 under Krimkrigen så de fjendtlige skibe kunne ikke komme ind i bugten.

Andet heroisk forsvar af byen var under Anden Verdenskrig. Byen forsvarede sig mod nazisterne i 250 dage. Sebastopol blev næsten fuldstændigt ødelagt. Kun 3% af bygningerne forblev intakte. 

Byen blev genopbygget nøjagtig som den så ud før krigen.

Sebastopol forblev russisk by på ukrainsk område til år 1991. Nu tilhører byen Ukraine.  Men det russiske militærs flåde ligger der fortsat. Indtil året 1996 havde Sebastopol så høj status som militær nøgle punkt, at ingen kunne rejse ind i byen uden særlig tilladelse. Dette gjorde sammen med høj løn og streng disciplin byens atmosfære unik.  ”Det russiske militærs flådes dag”- med en spændende parade og spektakulært show på vandet, den sidste søndag i Juli- er én af årets favorit ferier for indbyggerne og turister.

I Sevastopol bor omkring 450.000 mennesker, og hundrede tusind turister besøger byen hvert år. De slapper af på strande, besøger museer, teatre, kunstgalleri, udstillinger og tager på rundfarter.

Den fascinerende natur omgiver byen. I de maleriske bugter, kan man svømme og nyde de smukke udsigter. 

De fantastiske bjerge.

Om vinteren er der sjældent frost i Sevastopol, så mange fugle overvintrer i byens bugter. 

Hvis mennesker vil nyde sne, kører de op til de Krimsk bjerge.

By Sebastopol er rigtig pæn og dejlig!

Et blik i Krims sjæl

Et blik i Krims sjæl

Nu snakker jeg med min 76-årige mor i Skype næsten hver dag, fordi hun bor på Krim i Sevastopols område, hvor alle verdens politikers opmærksomhed styrer mod i disse dage med et spørgsmål: ”Har den russiske hær besat Krim eller ikke? ”

For to dage siden snakkede min mor og jeg som sædvanligt om hendes almindelige beskæftigelser, om vejret, og om foråret der snart kommer sammen med dejlige opgaver i haven.

Den dag gav forskellige medier informationer, at mennesker med våben og iført militært tøj uden kendemærker dukkede omkring lufthavnene i Simferopol (hovedstaden af den Autonome Republik Krim) og i Sevastopol. Min mor delte også den information med mig. Jeg forstod hende, fordi den militære lufthavn i Sevastopol ligger omkring 5 km fra min mors hus. Hun fortalte: ”Da jeg fik at vide at uniformerede mænd dukkede op omkring lufthavnene, blev jeg lettet med det samme. Altså er lufthavnene under beskyttelse. ”

Der er mange ukrainske og russiske militær baser på Krim. For 22 år siden var alle de base sovjetiske og tilhørte Sovjetunion. Det var én hær. Efter Ukraine blev selvstændig, blev en del af den hær Ukrainsk. Sådan er politik. Hvis vi kigger på situationen uden politik, ser vi almindelige folk, der bor på Krim og arbejder i de militære baser. Mange af dem fortsatte deres arbejde fra den periode, da der kun var én hær.

Når jeg læser den information om at den russiske hær har besat Sevastopol, får jeg derfor kun et billede for mine øjne.  Mænd, der bor i Sevastopol stiller op for at beskytte deres familier, byen og Krim overhovedet mod terrorisme. Kan det være anderledes? Blandt dem er nogle af min søns klassekammerater, som jeg kender fra deres barndom, min mors naboer og andre mænd jeg kender og der arbejder i den russiske hær.

Den samtale med min mor sluttede fordi, hun havde travlt, hun skulle køre til Sevastopol. Men først skulle hun lave pandekager. Hun ville køre forbi et sted på vejen, hvor Sevastopols mænd holder vagt og tjekker alle biler, der kører ind i byen. Hun vil give pandekager til dem. I løbet af vinterens sidste uge er det i Rusland og Ukraine en tradition at spise pandekager, der symboliserer solen og foråret der snart kommer.

En fejl af Ukrainsk regering

En fejl af Ukrainsk regering

Den 23 februar 2014 den nye Ukrainske regering lavede en fejl, da de afskaffede loven om det russiske sprog, som regional sprog i de områder, hvor der bor flere end 10% Russere.

En konsekvens af den beslutning er stor stigning af folks negative holdning til den nye regering, der bor i det østlige område af Ukraine. Fra den 23 februar er der i flere byer, blandt andet i Sevastopol (billede, der var mere end 25000 mennesker), hvor jeg kom fra, for 2 år siden, opstået store demonstrationer.

Jeg tror, at de Europæiske lande kan forbedre situationen i Ukraine, hvis de viser deres negative holdning til den farlige beslutning af den Ukrainske regering.

Jeg vil gerne forklare hvorfor de demonstrationer startede.

Jeg har boet i Sevastopol fra 1978 til 2011 og min 32-årige søn bor der nu. Da min søn gik i folkeskole, lærte han ikke det ukrainske sprog, ligesom de andre tusinder elever i den by (I Sevastopol er der cirka 450 000 indbyggere). Sevastopol var russisk indtil 1991, da Ukraine blev selvstændig og Sevastopol blev ukrainsk. Men indtil 2008 var der i Ukraine 2 stats sprog: russisk og ukrainsk, derfor den situation med undervisning af ukrainsk sprog i folkeskoler ændrede sig ikke i Sevastopol indtil 1998, da min søn blev færdig med folkeskole.
  

I 2008 vedtog Timoshenko’s regering loven om at Ukraine kun har et statssprog – ukrainsk. Det betød, at alt dokumentation i virksomheder og undervisning i skoler og universiteter skal være på ukrainsk. Det var simpelthen umuligt fordi de russisk talende lærere ikke kan undervise på ukrainsk. Det er fuldstændigt umuligt i Sevastopol, hvor 93% beboere ikke kan ukrainsk. Dengang arbejdede jeg som regnskabschef, derfor var det en meget ubehagelig situation for mig også.

I 2010 blev Yanukovich præsident og jeg stemte også på ham. Jeg kan med stor sikkerhed udtale at de russisk talende mennesker gav deres stemmer til Yanukovich alene på grund af han lovede at give folket deres russisk sprog tilbage. Vi, almindelige folk, forstod at Yanukovich ikke ville være en god præsident. Vi valgte bare ”det mindste onde for os”.

I 2012 underskrev Yanukovich loven, hvilket han i øvrigt også havde lovet Europa. Som gav russisk sprog status som det regionale sprog områder, hvor der bor flere end 10% russere og alting var på plads. Det første hvad den nu nye såkaldte ukrainske regering lavede den første arbejdsdag, de afskaffede denne lov og således provokerer de tusinder af folk til nye demonstrationer, som nu opstår i mange byer i den østlige og sydlige del af ukraine. Og en ny lov blev indført der straffer alle med fængsel og anser folk som separatister hvis de udtaler sig imod eller i uenighed med den nu dikterende regering.

Jeg er meget bekymret for min søn, der vil beskytte Sevastopol, byen han voksede op i og dem der repræsenterer byen og på grund af den sproglige splitning af folket ser det nødvendigt at separere Krim fra Ukraine. Denne farlige situation opstår på grund af den udemokratiske beslutning af den nye regering.

Almindelige folk i Ukraine, ligesom jeg 2 år siden, ved ikke, hvordan folk lever i Europa. De ved ikke hvad ordet ”demokrati” rent faktisk betyder. Efter anden verdenskrig er de almindelige russere genetisk bange, at Europa ønsker det dårligt for dem. De tror, at den Europæiske Union støtter de fascistiske grupper, der opstod i den vestlige del af Ukraine, de samme grupper der var de første til at bruge våben ved demonstrationen i Kiev.

Hvis de europæiske lande kan hjælpe med at russisk talende folk kan få deres sprog tilbage, og sørge for medie information, så de almindelige folk i den østlige del af Ukraine kan få viden derom og om Europas medvirken dertil, tror jeg det ændrer deres forhold til Europa fra negativt til positivt, fordi sprog – det er betyder meget og er vigtigt for livet.

Ifølge en undersøgelse udført af institut i sociologi i Kiev bruger 46% af Ukraines befolkning russisk som primært sprog i livet.